Velkommen – Kom Indenfor
Casa Vista Bonita, ligger på den spanske solkyst i Benalmádena Pueblo, kun 14 km vest for Malaga lufthavn, se rutevejledning her. Baggrunden for hvordan vi fandt huset, kan du læse om her.
Huset har gennemgået en omfattende ombygning i 2009. I dag er det svært at finde resterne af det gamle hus, som blev bygget i starten af 1980’erne.
Casa Vista Bonita ligger med en dejlig udsigt over kysten med 180 grader view. Huset har i alt 4 soveværelser med tilhørende badeværelser samt stort køkken og stue. Endvidere stor overdækket terrasse med barberque samt sydvendt saltvandspool.
Huset er på knap 300 m2 og med 60 m2 garage. Den selvstændige lejlighed med vaskerum er på 42 m2, mens niveau 2 og 3 er på henholdsvis 175 m2 og 72m2. Den overdækket terrasse (pergola) er på 32 m2.
Fra gaden bliver man på venstreside mødt af to hvide garageporte omgivet af en stenmur og en indgangsdør til højre.
Når man går ind af indgangsdøren (niveau 0) er der ligefrem et tårn med Elevator. Med elevator bringes man op til niveau 1, hvor der er en selvstændig ”lejlighed” på 18 m2 med to senge.
Lejligheden har flot udsigt over landskabet og havet. Lejligheden indeholder endvidere et indgangsparti, hvor husets vaskemaskine og tørretumbler er placeret – endelig er der et badeværelse.
Niveau 2 er pool området, bemærk elevatortårn i venstreside set fra huset. Terrassen mellem pool og gaden er reelt loftet/taget på lejligheden.
Såfremt man går op ad trappen til højre for elevatortårnet fra niveau 0 kommer man op til niveau 2 med pool på venstre side.
Og ligefrem ligger entredøren og en trappe yderligere op til niveau 3 med klipper i baghaven.Huset i niveau 2 er selve kernen i huset, da det består af en entre, 2 soveværelser med dobbeltseng med tilhørende badeværelser samt køkken og en knap 40 m2 stue med udsigt over pool område og kysten, se plantegning her.
Stuen
Soveværelse 1 med badeværelse
Køkken
Fra niveau 2 er der udgang til den overdækkede terrasse med barberque. Pergolaen gør, at varmen er ca. 5 grader lavere om sommeren og tilsvarende varmere om vinteren.
Fra stuen/køkken kan man gå op af trappen til niveau 3, som består af en dejlig udsigt fra master bedroom, bemærk spa i hjørnet.
Og sidst men ikke mindst – udsigten
Den aktuelle vejrudsigt for området og klimadata for hele året.
Få opdaterede vejrudsigter på dmi.dk
Benalmadena
Benalmadena er egentlig ikke en enkelt by, men et større område. Benalmadena kommune omfatter således:
• Benalmadena Pueblo
• Benalmadena Costa
• Arroyo de la Miel
• Torremuelle
• Torrequebrada
Det er alle helt forskellige områder, hvor Benalmadena Pueblo og Benalmadena Costa nok er de to mest kendte områder i Benalmadena.
Benalmadena Pueblo
Den gamle bjerglandsby Benalmadena Pueblo er både smuk og hyggelig. Der er små gågader, hvor man kan gå op til kirken på toppen, hvor udsigten over kysten er helt fantastisk.
Benalmadena Pueblo er centreret omkring en enkelt vej, hvor man finder alt fra rådhus, politistaion, restauranter, caféer, sportsanlæg og sågar byens egen tyrefægterarena.
Med tiden er La Niña blevet Benalmádenas varetegn og sætter du dig og nyder en middag på en af restauranterne rundt om torvet, vil du kunne studere hende i ro og mag. Hun er på kommunens brevpapir, er gengivet på utallige postkort, beskrives side om side med Málagas kendte monumenter, er indprentet i fliser – hun er overalt i Benalmádena mest af alt er hun lige midt på torvet i landsbyen. Her blev hun født i 1968. Historien starter for over 800 år siden, dengang Andalusien var hjemland for maurerne. Navnet Benalmádena er arabisk og betyder søn af minerne.
Der var nemlig to miner i Benalmádena – en mine af mineraler og en anden med vand.
Nogle af landsbyens beboere fortæller, at minen med mineraler aldrig er blevet fundet efter, at maurerne forlod Benalmádena. Historien forlyder, at man sidenhen i Benalmádena har haft en ekspeditioner af en lille gruppe arabere, som havde til formål at finde minen med mineralerne. Oppe i bjergkæden nord om landsbyen skulle man kunne se nogle lyse linjer, der efter signe markerer området, hvor minen skulle befinde sig. Men ingen har nogensinde fundet minen.
I 1968 vinder Benalmádena Pueblo prisen som den smukkeste landsby i Andalusien. Byens borgmester bestiller et mindesmærke for begivenheden. En af tidens kendte kunstnere, Jaime Pimentel fra Málaga, får jobbet. Han skal skabe et monument, der gengiver tre egenskaber: Skønhed, mineral og vand. Skønhed som landsbyen står for, samt mineral og vand, som lægger baggrund for byens navn. Den unge, smukke pige gengiver således landsbyens skønhed og mineralet gengives via skulpturens materialer. Som det kan ses tilbyder pigen vand.
Det er også i Benalmadena Pueblo, at man finder det kendte danske center “Montebello”, hvor danskere sendes ned på rehabilitering efter operationer o.lign.
Benalmadena Costa
For turisterne er Benalmadena Costa det helt rigtige sted. Her finder man mange turistattraktioner, og der er et stort udvalg aktiviteter og restauranter.
• Puerto Marina, den flotte lystbådehavn
• Selwo Marina med delfinshow
• Parque Paloma (dueparken)
• Krokodillepark (hører egentlig til Torremolinos)
• Sea Life Centre (aquarium)
Benalmadena Costa ligger helt nede ved kysten og strækker sig en del kilometer ud på begge sider af Benalmadena. Man finder her herlige sandstrande med masser af liv om sommeren.
I Benalmadena er der rigeligt at tage sig til både vinter og sommer; Casino i Torrequebrada, liften, Puerto Marina, Tivoli og golf.
Puerto Marina i Benalmadena Costa
Puerto Marina er en meget kendt for den hyggelige atmosfære samt det smukke designbyggeri. Der er over 1000 bådpladser, så naturligvis findes masser af liv her. Der er al slags vandsport tilgængeligt; sejlsport, vandski, fisketure, kano, dykning osv.
Tre kilometer op af Benalmadena kysten ligger Torrequebrada Casino, og lige bagved en smuk golfbane.
Telekabinen som linker Arroyo de la Miel med spidsen af Calamorro bjerget er et stort trækplaster for turister. På en klar dag kan man fra toppen fint se Afrikas nordkyst. Når man kommer helt op på toppen findes der en restaurant samt et ørnereservat, som dagligt har fodringer til offentlig skue.
Benalmadena har 25.000 indbyggere og en flot badestrand på ni kilometer.
Arroyo de la Miel
Siden 2006 har Arroyo de la Miel gennemgået en forandring, så Arroyo de la Miel nu har hyggelige gågader og pladser med barer og restauranter. Arroyo de la Miel fungerer egentlig som en storby, og kan på en måde betragtes som Benalmadenas centrum.
I Arroyo de la Miel findes også to af de store attraktioner på Costa del Sol:
• Tivoli World
• Kabelbanen
Torremuelle
Urbanisationen Torremuelle ligger lige ved den gamle kystvej, helt ud til vejen. Englænderne er godt kendte i Torremulle pga. den engelske skole, der ligger her. Desuden har de et engelsk supermarked i Torremuelle, hvor priserne er særdeles fornuftige. Villaerne i Torremuelle ligger på en “sukkertop”, hvor en vej snoer sig op til toppen, for blot at ende i en vendeplads.
Torrequebrada
Torrequebrada er den mere eksklusive ende af Benalmadena. Det er også her den kendte golfbane ligger. Torrequebrada Golf var den første golfbane på Costa del Sol, og den blev lagt ude på ødemarken, hvor jorden ikke kostede så meget. Nu er Torrequebrada Golf beliggende midt i blandet bebyggelse, for det har altid været populært med en feriebolig, der kigger ud over golfbanerne med Middelhavet som baggrund.
Kilde: Sydspanien.dk
Cordoba
Byen ligger lige midt i hjertet af Andalusien og er en skøn blanding af fortid og nutid og er optaget på Unescos liste over verdens naturarv. Cordoba er et af de få steder i Europa hvor man er tæt på Arabien. Det skyldes, at byen var hovedstad i arabernes al-Andalus, først som et emirat under kalifferne i Damaskus og siden Bagdad og til sidst som et uafhængigt kalifat.
Muslimerne opførte fra 780 tallet datidens største moske (La Mezquita) og uden for byen i bakkerne residerede kaliffen i et mægtigt palads (Madinat al-Zahra). Byen rummende omkring 500.000 indbyggere og blev derfor vurderet på line med andre metropoler som Konstantinopel og Bagdad. Den muslimske storhedstid varede indtil de kristne generobrede byen i 1236. Mosken blev oprindeligt opført med 1293 søjler, men blev efter den kristne ombygning reduceret til 856 søjler, den er i dag den 3. største moske i verden og den største arabiske bygning uden for den arabiske verden.
Cordoba ligger ca. 175 km fra Casa Vista Bonita.
Costa del Golf
Costa del Sol har mere end 50 golfbaner og grundet en del ældre baner anses området, som en absolut højt værdsat klassiker på det europæiske golflandkort. Området har i mange år været underlagt restriktioner på opførsel af huse i fredede områder. Det har man dog omgået ved at opføre golfbaner og efterfølgende anlagt huse rundt om banerne. Det har givet nogle helt fantastiske baner, hvor flere af de bedste baner på spektakulær vis er anlagt oppe i bjergene med fantastiske udsigter udover området, mindre kystbyer samt havet. Specielt bør baner som Valle Romano, San Roque, La Reserva de Sotogrande, Alhaurin samt ikke mindst Valderama nævnes.
Hvis man er golfinteresseret fås det nok ikke meget bedre andre steder i verden, der er en grund til at området fra Malaga til Gibratar har fået navnet ”Costa del Golf”.
Fuengirola
Fuengirola by ligger ud til vandet og er egentlig en gammel fiskerby af meget beskeden størrelse. I dag er det en af Solkystens mest populære byer for skandinaver. Byen er fuld af liv hele året, selvom sommeren er mest populær for turisterne.
Fuengirola er efterhånden vokset sammen med Los Boliches og Los Pacos, ligesom Las Lagunas egentlig ikke hører til Fuengirola, men af de fleste betragtes som en del af Fuengirola by.
Byen har et utal af restauranter, spanske tapasbarer og strandbarer. Det er altid muligt at gå på opdagelse i de små gader i selve Fuengirola og i Los Boliches.
Granada
140 km fra vores hus ligger byen Granada, som er en fantastisk drøm fra tusind og en nat, der heller ikke her i 2000-tallet har udspillet sin rolle. Det hedder sig, at hvis man ikke har set Granada har man intet set. Byen ligger ved foden af det som regel sneklædte Sierra Nevada og med en imponerende blanding af haver og bygningsværker er den selvskreven til toppen af turisternes hitliste – så forvent du ikke er alene.
Den sidste by de arabiske herskere forlod var Granada og paladset Alhambra (den røde borg). Det fremstår i dag som et af de smukkeste og bedst bevarede bygningsværker fra den arabiske guldalder.
Det er smart at forhåndsreservere billetter på www.alhambra-tickets.es – da der ellers kun er en kø for uafhentede billetter.
Bag den 1500 tals opførte renæssancekatedral ligger Alcaicerias nydelige gader. Den tidligere arabiske souk domineres i dag helt af souvenirbutikker og kramboder, men en del af den orientalske stemning er bevaret – den flotteste og største plads hedder Plaza Bib-Rambla.
Malaga
Hvad er mere naturligt end at finde en villa tæt på Spaniens største lufthavn, så man på under 20 minutter kan sidde med et køligt glas hvidvin fra vinkøleskabet og med fødderne i poolen.
Málaga er Spaniens 6. største by med ca. 570.000 indbyggere overgået af Madrid, Barcelona, Sevilla, Valencia og Zaragoza. Málaga er Spaniens vigtigste turistmål og en hovedårsag til dette er helt sikkert et pragtfuldt varmt og behageligt klima. Byen mest kendte indbygger var maleren Pablo Picasso og Picasso-museet, som åbnede i 2003 er en af de største turistattraktsioner i Spanien.
H.C. Andersen var i Malaga i 1862 og han skrev meget sigende i sin dagbog ”I ingen by i Spanien har jeg følt mig så veltilpas og så velkommen som i Malaga”. I forbindelse med hans 200 års-dag i 2005, opførte Malaga en statue på Plaza de la Marina af digteren, hvor han sidder på en bænk med sin rejsetaske.
Det anbefales, at man glemmer alt om de mange triste betonhøjhuse i byens udkant og søger mod centrum. På trods af den store turisme er Malaga fortsat en meget autentisk, spansk oplevelse hvor man mødes af indbyggernes varme og gæstfrihed.
Det var fønikerne der grundlage havnen Malaka for 2500 år siden – og romerne der befæstede byen. Men det var faktisk araberne der for alvor fik byen til at blomstre, da de byggede en bymur om hele centrum og opførte den imponerede fæstning Alczaba. Under de kristne fik byen vokseværk og industrialiseringen gik hårdt ud over byen, som dog har bevaret sit historiske centrum.
Havnen er i dag bygget om til et indkøbscenter med mærkevarebutikker og restauranter og udsigt til byen. Langs promenaden ligger lystyachter i millionklassen, som denne her vi så på vores tur i maj 2014:
Marbella
Bygge- og korruptionsskandaler har sat dybe ridser i lakken på det glansbillede af det verdensberømte badested. Trods dette er byen stadig mødested for det internationale jetset af europæisk adel, arabiske sheiker og specielt russiske nyrige. Det kan dog også bare være Sean Connery eller Antonio Banderas som kører forbi i Ferrari eller Rolls-Royce.
Hvis man ikke kan få rigdom nok er det værd at kigge forbi lystbådehavnen Puerto Banus hvor der ligger Yachter i prisklasser som vi danske skatteydere kun kan drømme om. Nå ja hvis man har lyst til et mindre overtræk er Marbella også stedet med deres Louis Vuitton, Gucci og Dior butikker i dejlige hvidkalkede huse.
Man kan dog også vælge bare at glæde sig over de dejlige strande, den blomstersmykkede gamle bydel og de mange store skulpturer af Salvador Dali.
Marbella har ca. 130.000 indbyggere hvoraf de ca. 15% er udlændinge – fordobles om sommeren. Byen ligger knap 40 km fra Casa Vista Bonita.
Ronda
Ronda liger ca. 90 km fra vores hus og er en mindre by med kun ca. 40.000 indbyggere. Men når personer, som Ernest Hemmingway og Orson Welles forelsker sig i samme by, må den være noget helt specielt – og det er den.
Ronda regnes som en af Spaniens ældste byer. Byen ligger på et klippeplateau og er endda delt i 2 af den op til 160 m dybe slugt El Tajo. Der er 3 broer over slugten, som forbinder de 2 bydele, Puente Romano fra romertiden, Puente Viejo (den gamle bro) fra 1616 samt Puente Nuevo (den nye bro) fra 1793. Puente Nuevo er et fantastisk bygningsværk og derfor et velbesøgt turistmål, hvor der er en spektakulær udsigt over slugten/kløften.
I Ronda, hvor man mener tyrefægtningen kan have sin begyndelse, findes den ældste tyrefægterarena i Spanien, Plaza de Toros de Ronda fra 1785.
Shopping
Hvis man simpelthen ikke ønsker at nyde solen mere og gerne vil brænde euro’s af, er der masser af shopping muligheder:
Shopping Center:
Leisure and Shopping Center Parque Miramar
Avda/ de la Encarnación s/n
Fuengirola
Shopping Center El Ingenio
Avda. de Juan Carlos 1, s/n
Torre del Mar (Vélez – Málaga)
Málaga
Outlet:
Factory Outlet Malaga, calle jaen 3, har flere gode mærkevarer som Levi’s, Desigual, Mango – her er et link til hjemmesiden, da der løbende skiftes butikker : http://www.malaga-factory.com