Malaga

posted in: Indlæg | 0

Hvad er mere naturligt end at finde en villa tæt på Spaniens største lufthavn, så man på under 20 minutter kan sidde med et køligt glas hvidvin fra vinkøleskabet og med fødderne i poolen.

Málaga er Spaniens 6. største by med ca. 570.000 indbyggere overgået af Madrid, Barcelona, Sevilla, Valencia og Zaragoza. Málaga er Spaniens vigtigste turistmål og en hovedårsag til dette er helt sikkert et pragtfuldt varmt og behageligt klima. Byen mest kendte indbygger var maleren Pablo Picasso og Picasso-museet, som åbnede i 2003 er en af de største turistattraktsioner i Spanien.

H.C. Andersen var i Malaga i 1862 og han skrev meget sigende i sin dagbog ”I ingen by i Spanien har jeg følt mig så veltilpas og så velkommen som i Malaga”. I forbindelse med hans 200 års-dag i 2005, opførte Malaga en statue på Plaza de la Marina af digteren, hvor han sidder på en bænk med sin rejsetaske.

Det anbefales, at man glemmer alt om de mange triste betonhøjhuse i byens udkant og søger mod centrum. På trods af den store turisme er Malaga fortsat en meget autentisk, spansk oplevelse hvor man mødes af indbyggernes varme og gæstfrihed.

Det var fønikerne der grundlage havnen Malaka for 2500 år siden – og romerne der befæstede byen. Men det var faktisk araberne der for alvor fik byen til at blomstre, da de byggede en bymur om hele centrum og opførte den imponerede fæstning Alczaba. Under de kristne fik byen vokseværk og industrialiseringen gik hårdt ud over byen, som dog har bevaret sit historiske centrum.

Havnen er i dag bygget om til et indkøbscenter med mærkevarebutikker og restauranter og udsigt til byen. Langs promenaden ligger lystyachter i millionklassen, som denne her vi så på vores tur i maj 2014:

 

foto