140 km fra vores hus ligger byen Granada, som er en fantastisk drøm fra tusind og en nat, der heller ikke her i 2000-tallet har udspillet sin rolle. Det hedder sig, at hvis man ikke har set Granada har man intet set. Byen ligger ved foden af det som regel sneklædte Sierra Nevada og med en imponerende blanding af haver og bygningsværker er den selvskreven til toppen af turisternes hitliste – så forvent du ikke er alene.
Den sidste by de arabiske herskere forlod var Granada og paladset Alhambra (den røde borg). Det fremstår i dag som et af de smukkeste og bedst bevarede bygningsværker fra den arabiske guldalder.
Det er smart at forhåndsreservere billetter på www.alhambra-tickets.es – da der ellers kun er en kø for uafhentede billetter.
Bag den 1500 tals opførte renæssancekatedral ligger Alcaicerias nydelige gader. Den tidligere arabiske souk domineres i dag helt af souvenirbutikker og kramboder, men en del af den orientalske stemning er bevaret – den flotteste og største plads hedder Plaza Bib-Rambla.